Kernen af jeres dag


FRA ‘JA’ TIL FESTENS FØRSTE TIMER

Læn jer trygt tilbage og lad dagen udfolde sig, mens jeg indfanger dens smukkeste øjeblikke – fra gæsternes ankomst til middagen tager form. I får en eksklusiv samling af rørende blikke, varme kram, den levende stemning blandt jeres nærmeste samt de første taler og traditioner, der sætter tonen for en magisk aften.

Selve den store dag

Vielse & riskast


Jeg ankommer 30 minutter før vielsen for at fange stemningen blandt gæsterne og gommen. Når bruden ankommer, fotograferer jeg diskret de første øjeblikke. Under ceremonien dokumenterer jeg jeres løfter, reaktioner og det første skridt som ægtepar. Efter vielsen guider jeg jer til det bedste sted for riskast, så stemningen og glæden bliver fanget smukt. Afslutningsvis tager jeg billeder af jer, når I kører mod portrætlocationen.

Portrætbilleder


Portrætlocationen vælger vi sammen på forhånd. På dagen afsætter vi ca. en time, hvor jeg guider jer gennem naturlige og elegante portrætter – gerne med en brudepige til praktisk hjælp.

Reception & fest


Under receptionen indfanger jeg stemningen, detaljerne og samspillet mellem jer og jeres gæster – fra borddækning og kage til små øjeblikke, der binder dagen sammen. Fortsætter jeg ud på aftenen, dokumenterer jeg taler, lege og stemningen på dansegulvet. Jeg guider jer i forhold til brudevals og lys, og når festen for alvor er i gang, takker jeg af.

En livsinvestering på 11.700kr

Stiger til 14.500kr. i 2027 uden transport

Champagneglas der skåler
Jeg anbefaler
Fællesbillede+

Et stort fællesbillede af alle gæster med jer anbefales altid. Jeg tager også gerne gruppebilleder af jer med  med gæster – typisk efter riskast eller under receptionen.

FAMILIE & BØRN

Har I børn, tager vi gerne familie- og børnebilleder efter vielsen og før portrætterne – og sørg gerne for en barnepige under sessionen.

DETALJER & BRYLLUPSKAGE

Detaljer som invitationer og parfume kan indgå i billederne, og kageskæring til receptionen giver det bedste resultat.

GOLDEN HOUR


Et kort pusterum alene som par i aftensolen giver magiske billeder, hvis vejret og lokationen tillader det.

2027 Polaroid & Video


Når I vælger fotografering til kl. 20.00 eller heldagsfotografering, følger der endnu mere med i jeres oplevelse.

I får en smuk, professionelt filmet video fra jeres bryllupsdag, hvor de små øjeblikke, stemningen og kærligheden bliver foreviget på en helt anden måde end gennem fotografier alene.


Derudover tager jeg spontane polaroidbilleder undervejs på dagen – små, fysiske øjeblikke, som I kan tage med jer hjem med det samme.

Video og polaroidfotografering kan også tilkøbes samlet for 1.200kr.

Book jeres bryllup her

*
*
*
*
*
*
*
*

*HUSK Booking først er gået igennem når du har hørt tilbage fra mig og jeg har sagt datoen er ledig.

Kontakt & kontrakt

Udfyld kontakt

formular

Når I har udfyldt og indsendt kontaktformularen, vil I modtage svar fra mig hurtigst muligt. En booking er først bekræftet, når I har modtaget min skriftlige bekræftelse.


Herefter sender jeg en kontrakt, som vi begge underskriver. Samtidig opkræves et reservationsbeløb på 1.500 kr., som naturligvis fratrækkes den endelige faktura.

Fysisk eller virtuelt møde

Vi mødes på

aftalt lokation

Når i booker en bryllupsfotografering vil i altid blive tilbudt et virtuelt eller telefonisk møde med mig før i underskriver en kontrakt.


2-3 uger før jeres bryllup snakkes vi ved igen enten virtuelt, telefonisk eller fysisk. Her kommer de sidste detaljer på plads omkring jeres store dag, sammen planlægger vi hvordan dagen skal forløbe og hvor portræt fotograferingen skal forgå - her kan i også stadig nå at opgradere jeres bryllupspakke.

Endelig kommer den store dag

Bryllupsdagen

Jeg ankommer som aftalt typisk 30 minutter før vielsen begynder og bliver som regel til 30 minutter efter, I har danset brudevalsen, så jeg også får starten af festen med.


På den måde kan I slappe af og nyde dagen i fulde drag, velvidende at jeg er til stede og foreviger alle de vigtige øjeblikke fra jeres store dag.

Sneak peek og aflevering

Et smukt og unikt bryllupsgalleri

Jeg bestræber mig altid på at levere et sneak peek fra dagen senest 3 hverdage efter brylluppet. Her har I mulighed for at komme med input eller ønsker til redigeringen.


Det fulde galleri leveres typisk inden for 3 måneder ved et heldagsbryllup, men det kan i sjældne tilfælde tage op til 4 måneder.


Galleriet leveres i et smukt og personligt onlineunivers, hvor kun I har adgang med en personlig kode. I er naturligvis velkomne til at dele det med familie og venner.

Alt det der er vigtigt at vide

 

Booking af bryllupsfotografering

I booker mig via bryllupsformularen ovenover, når jeg har bekræftet at jeres dato er ledig, kontrakten er underskrevet og depositum på 1.500kr. er betalt er jeg officelt booket kun til jer på jeres helt specielle dag.

Jeg anbefaler at booke i god tid.


VIGTIG INFO

Jeg kører ikke bil og har derfor brug for at køre med jer eller en af jeres gæster til portrætlokationen og videre til festen, hvis det er en del af jeres booking. Transport til kirken og hjem klarer jeg selv.

Sneak peek & aflevering

Ca. tre hverdage efter jeres bryllup modtager I et sneak peek i et online galleri. Her godkender I den stil, som resten af jeres bryllupsbilleder bliver redigeret i. Når stilen er godkendt, fortsætter jeg arbejdet.

Når hele galleriet er færdigt, får I en mail med adgang til det online galleri samt en personlig kode, så I nemt kan downloade jeres billeder og dele dem med familie og venner.

Vielse, portrætter & Reception tager ca. 2 mdr.

Heldags bryllupsrapportage kan tage op til 4 mdr. dog oftest 3 mdr.

OBS! ferie eller sygdom kan ændre og forlænge leveringstiden.

HVOR MANGE BILLEDER?

Vielse & Portrætter - 250 - 350 ca.

Vielse, Portrætter & Reception - 400 - 800 ca.

Heldagsbryllup - 1100 - 1800+ ca. kommer også an på hvor mange taler eller begivenheder der er.

KVALITET OG GALLERI

Alle filer vil blive leveret i højest mulige kvalitet.

Galleriet vil blive leveret i et smukt, personligt og elegant online galleri som jeg sender til jer via mail.

Jeg udlevere ikke RAW filer.

RETOUCHERING OG PHOTOSHOP

Jeg retouchere altid huden med mindre andet er aftalt. Dvs. at jeg fjerner små bumser(ikke acne), sår og de fleste blå mærker - på de vigtigeste billeder.

Det er også muligt at få photoshoppet et f.eks. glad ansigt over på et billede med et mindre glad ansigt (hvis resten af familien smiler på det valgte billede pånær pågældende person), hvis positionen på personen gør det muligt.

Som udgangspunkt fjerner jeg ikke dobbelthager og jeg gør ikke personer tyndere.

KØRSEL

Hvis lokationen er mere end 20 kilometer fra min bopæl 3550 Slangerup vil der blive opkrævet kørselspenge.

5kr. pr. kilometer frem og tilbage.

Jeg kommer også gerne til fyn & Jylland, men så vil der blive krævet penge for bro eller færge oven i.

VIGTIGT Jeg kører ikke selv bil og er derfor afhængig af at kører med jer eller en anden fra brylluppet - gælder selvfølgelig ikke til og fra brylluppet.

Ord fra dem

Der valgte mig

Regitze & Mikkel

Den bedste beslutning vi tog ift. vores bryllup ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️


At få Gunilla ud til vores bryllup er den største gave, vi har givet os selv. Vi bookede oprindeligt en anden, som vi ikke havde super god kemi med, men da Gunilla hørte om vores situation, tilbød hun at rykke rundt på sin kalender for at kunne hjælpe os i mål med en fotograf. Det er vi evigt taknemlige for. Hendes gode humør, gåpåmod for ideer og omsorgsfulde tilgang til os og vores gæster var helt eminent. Vi oplevede en fotograf der fik fanget alle de rigtige øjeblikke, samtidig med hun fik minglet mellem vores gæster, så alle følte sig set og taget hensyn til. Flere af vores gæster kom sågar hen og spurgte, om det var en veninde vi havde lokket ud i opgaven, fordi hun udsendte så god energi til alle på sin vej, at de gerne ville høre "hvilken side" hun kom fra i familien.


Udover at have skabt en tryg og dejlig oplevelse omkring vores bryllup på dagen, så skabte hun også et helt vanvittigt biblotek af billeder til os. Vi kigger stadig tilbage på dagen med så meget kærlighed, fordi hun formåede at indkapsle den så godt for os – og de momenter vi "missede" som par (fordi vi selvfølgelig ikke kunne være alle steder på en gang) har hun givet os med som en god overraskelse, vi har kunnet grine og smile af bagefter.


At booke Gunilla vil alle dage være et scoop til prisen, uanset hvordan hendes priser udvikler sig. Mængden af servicemindedhed, resultatet af billederne og det gode humør man får med på vejen er uvurderligt.


Vi glæder os til at booke hende til familieportrætter, mm. som tiden går. Hun er uden tvivl vores største anbefaling indenfor familie, gravid og bryllupsfotografering fremadrettet.

Heldagsbryllup, 2025

Ord fra dem

Der valgte mig

Emilie & Magnus

Kan ikke anbefale hende nok! Alt var fantastisk.


Vi har haft fornøjelsen af at have Gunilla som fotograf til vores bryllup. Det var helt igennem fantastisk oplevelse! Vi har været så trygge gennem hele forløbet og på selve dagen, var der ikke et øje tørt. Alt var perfekt og vi kunne ikke være mere lykkelige for, at vi har fået lov til at have hende med på vores store dag. Hun blender så godt ind og bringer så meget god og kærlig energi.


KÆMPE ANBEFALING!! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Heldagsbryllup, 2026

Ord fra dem

Der valgte mig

Lucas & JULIE

Mere end vi kunne drømme om! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️


Vi er ovenud begejstrede for vores billeder – de er simpelthen så smukke og helt fantastiske! Fotografen formåede at indfange præcis den stemning, vi oplevede på dagen, og der er så mange unikke og rørende øjeblikke blandt billederne. Vi kunne ikke have drømt om et bedre resultat, og vi er dybt taknemmelige for indsatsen og det smukke arbejde.


Tusind tak for både billederne, den fantastiske energi på dagen og en oplevelse ud over det sædvanlige. Kan varmt anbefales!

De 3 vigtigeste, 2025

Ord fra dem

Der valgte mig

Anonymt par

Kæmpe anbefaling! ⭐⭐⭐⭐⭐


Vi bookede Gunilla som fotograf til vores bryllup, og vi kunne ikke have været mere tilfredse! Hun har taget så mange smukke billeder, og vi har modtaget et væld af fantastiske minder fra dagen.


Allerede et par uger inden brylluppet havde vi en rigtig god formøde, hvor vi gennemgik lokationer og planlagde dagen. Samtalen var så hyggelig og tillidsfuld, at vi endte med at udvide bookingen til hele dagen i stedet for kun frem til middagen – og det er vi virkelig glade for!


Gunilla er utrolig nem og behagelig at arbejde med, især når det gælder portrætbilleder – det føltes naturligt og afslappet foran kameraet. Derudover har dialogen både før, under og efter brylluppet været supergod, og vi har følt os trygge hele vejen igennem.


Vi kan varmt anbefale Gunilla til alle, der ønsker en dygtig, nærværende og professionel fotograf til deres store dag.


Kæmpe anbefaling herfra! ❤️

Heldagsbryllup, 2025

Ord fra dem

Der valgte mig

Anonymt par

Vælg Gunilla - du vil ikke fortryde det!


Vi er virkelig glade for vores bryllupsbilleder! Gunilla fangede stemningen og alle de små øjeblikke på en smuk og naturlig måde. På dagen var hun sød, imødekommende og professionel, og hun blendede så godt ind, at både vi og vores gæster følte os helt afslappede.


Vi kunne ikke have valgt en bedre fotograf! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Heldagsbryllup, 2026

Ord fra dem

Der valgte mig

Mia & Benjamin

Vi havde booket Gunilla til vores bryllup.


Vi havde booket Gunilla til vores bryllup og det var helt klart den bedste beslutning. Vi har modtaget de flotteste billeder fra dagen, hvor hun virkelig har formået at fange stemningen. Gunilla formår virkelig at få en til at slappe af, så portrætbillederne føltes naturlige. Alt gik nemt og godt lige fra booking til møde inden selve dagen.


Gunilla har min varmeste anbefaling. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

De 3 vigtigeste, 2025